Fremtidens Spedition er et non-profit netværksprojekt, der undersøger og formidler de udfordringer og mulige løsninger, som den danske speditionsbranche står overfor.

Analyseresultater er klar

Vi er nu klar med en sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen som vi i projektet har gennemført i en række danske speditionsvirksomheder.

Se de interessante resultater under artikler


Baggrund og formål med projektet:


Hele transportindustrien står overfor store forandringer på en række områder, og indenfor en tids-horisont på 10 år eller mindre, vil forretningsgrundlaget være ændret radikalt for en stor del af spillerne indenfor denne sektor. Det vurderes, at specielt speditionsområdet vil være udsat for disruption i stort omfang. Samfundsmæssige og politiske forhold vil være én kilde til behov for forandring. I forhold til klima-forandrin­ger spiller transport en betydende rolle og der ses allerede nu konkrete politiske tiltag, som kommer til at stille krav til speditionsvirksomhedernes evne til at være innovative og i stand til at drage nytte af nye tek­nologier. Selve den teknologiske udvikling vil ændre den samlede transportindustri: Sandsynlig udfasning af trans­portmidler med forbrændingsmotor og overgang til el, lastbiler som i større eller mindre grad er selvkø­rende, anvendelse af platooning, ubemandede fragtskibe samt robotter og droner til levering af pakker er alt sammen eksempler på teknologier som allerede findes, og som i løbet af relativt få år vil ses implemen­teret i den daglige transport. Endelig vil udviklingen indenfor 3D print ændre og reducere behovet for trans­port generelt.
I forhold til landets beskedne størrelse, har danske virksomheder været ganske markante på verdens-marke­det indenfor transport. Mærsk på rederisiden og DSV, som med seneste opkøb placerer sig som verdens 4. største speditionsvirksomhed/logistics provider. Traditionelt har speditionsvirksomheder en lavere andel af højtuddannede medarbejdere end deres kunder. Der vurderes at være stigende behov for medarbejdere med kompetencer, som de CPH Business uddanner til, både på erhvervsakade-miuddannelsernr og på akademiud­dannelserne, såvel i de operationelle dele af virksomhederne som på ledelsesniveau.